For at regulere gulvarmen skruer du op eller ned på termostaten. Vær opmærksom på at der godt kan gå op til 1-2 døgn før der er varme i gulvet, fx. når du tænder ved overgang til varmesæsonen.
Der har tidligere være tilfælde hvor der er generelle problemer med selve varmeanlægget på hele Myrholm, fx tilfælde med forkert eller for lav fremløbstemperatur. Spørg din nabo om vedkommende også har problemer og check Facebook-gruppen “Beboere på Myrholm” om andre oplever det samme.
Hvis det ser ud til at du er den eneste der har problemet og det fx er i starten af varmesæsonen i september eller oktober, så er det sandsynligt, at du har luft i gulvvarme rørene.
Gulvvarme – utilsigtet varme i gulvene
I forbindelse med vores gulvvarme, kan man opleve at selvom rumtermostaten til gulvvarmen står på minimum, så err der varme i gulvet. Hvis der er lamper i højre side, som blinker, er det fordi batterierne i fjernbetjeningerne er ved at være helt flade. Der er altså de enkelte fjernbetjeninger, som skal have skiftet batteriet. Brug en skruetrækker UNDER plastic-kasser til at frigive frontpladen og træk den forsigtigt ud. Skift batterierne ud med nye. Hvis de er svære at få ud, så løft dem forsigtigt fra printpladen med en skruetrækker. Tryk forsigtigt frontpladen ind øverst først og sving så hele plastic-forpladen på plads, hvorefter palen i bunden låser igen. Efter batteriskift i alle rumtermostater, slukker alle kontrollamperne for gulvvarme ventilerne og varmen i gulvet forsvandt. Batterierne kan holde i cirka 3 1/2 år. Du behøver kun at skifte de kredsløb, som blinker grønt. Prøv at se om du kan følge ledningerne og om at der er skrevet noget fornuftigt på den bronze-farvede fordeler – se også afsnittet herunder.
Gulvvarme – vejledning til at fjerne luft i systemet
Find dit teknik skab og åbn det. Teknikskabet kan være forskellige steder alt efter hvilken type lejlighed du har. Nogle steder er det på et badeværelse mens andre steder i et af værelserne.
Åben inspektionslugen til teknikskakten og fjern forsigtigt det sorte skumisolering fra fordelersystemet.
Indenfor findes en masse flexrør (Gennemsigtige plasticrør). Disse samles alle i en guldfarvet regulator.
De enkelte rørsæt er typisk markeret med et nummer eller en tekst, f.eks. Køkken, bad og lignende navne. På siden af den guldfarvede regulator sidder en udluftningsventil, som kan løsnes. Hold en skål under og åbn forsigtigt ventilen. Hvis der både kommer vand og luft ud, så bliver ved med at: åbne ventilen og lad vandet løbe ned i skålen og når den er fuld, så sluk for ventilen, tøm skålen og prøv igen indtil der ikke længere kommer luft ud. Afvent derefter op til en dag for at se om problemet er løst.
Sæt pumpens røde drejeknap i position “kl. 2” (i midten af billedet til venstre), den hvide Roth termostat (for neden til venstre i billedet) i position “3” – så “Roth” står vandret og udluft automatudlufteren (for oven i billedet til venstre) ved at åbne for den sorte plastskrue oven på udlufteren. Udlufteren kan være utæt, så luk igen – uden at stramme hårdt.
De to grønne lamper til venstre skal lyse permanent. Øvrige grønne lamper tænder og slukker, når rumfølerne tænder/slukker. De grå ventiler med grå ledninger, skal være skruet fast til messing fordeler-røret. Skal bare strammes med fingrene.
Andre ting, der kan være galt: Hvis de grønne lamper blinker i panelet over den guld-farvede ventilator, så skal du skifte batteriet i senderne, som sidder på væggen i de enkelte lokaler. Skil enheden ad ved at trykke nedefra f.eks. med en skruetrækker, så printet bliver synligt og kan tages ud, tag batterierne ud (2 styk AA-batterier i hver fjernstyring), isæt nye batterier og luk fjernbetjeningen igen. Man kan teste den enkelte enhed ved at tage den med ud ved teknik-rummet og skrue helt op og skrue helt ned og checke, at en af lamperne tænder og slukker tilsvarende.
Oplever du stadig problemer med varmen kan du ringe og bestille et servicebesøg hos vores servicepartner Benny Johansen & Sønner på tlf.: 44970071 så du kan få serviceret dit varmeanlæg hurtigst muligt og hermed få varme på igen. Det er som udgangspunkt egenbetaling for servicering af anlægget. Et besøg inden kl. 15.00 koster ca. 800-1000,-
Man er naturligvis også velkommen til at bruge en anden VVS mester.
Balofiks: Lige under den hvide “drejeknap” på fotoet findes nogle balofiks, som kan benyttes til helt at slukke for varme-systemet. Disse benyttes typisk aldrig og kan komme til at binde over tid, så når du alligevel er i teknikrummet eller måske 1 gang om året skal du lige lukke for dem og så er du velkommen til at åbne igen bare for at holde balofiksene i gang.