Multirummet – Info & Booking

Multirummet (7A) – Info & Booking

Læs venligst herunder inden booking af Multirummet. Booking foregår via vores online bookingsystem – klik her

Om lokalet og anvendelse

Myrholms Multirum (WBV 7A, st.) er en 79 m2 lejlighed med 1 stort lokale, 2 toiletter (heraf et handicap), samt 1 anretter-køkken (inkl. køleskab, opvaskemaskine, kaffemaskine, kogekedel, men intet komfur/ovn). Selve Multirummet kan indrettes fleksibelt med foldeborde samt stabelstole til 24 personer. Dertil er der tilhørende service til samme antal. 

Lokalet kan anvendes til både fælles Myrholm arrangementer og private arrangementer. Der betales kun leje ved private arrangementer. Dog vigtigt at understrege: Multirummet er IKKE et festlokale!   

 

Betingelser for Myrholm arrangementer

Hvis du ønsker at bruge rummet til et Myrholm arrangement gælder:

  • at du inden booking indhenter tilladelse til arrangementets indhold samt frekvens ved gentagne arrangementer hos Fælleslokaleudvalgetmyrholmfaelleslokaler@gmail.com
  • at ved tilbagevendende arrangementer gives tilladelse for 3 måneder ad gangen
  • at tilbagevendende arrangementer kun kan bookes mandag-torsdag
  • at indholdet af arrangementet ikke er kommercielt
  • at alle Myrholmere er ”inviteret” fx ved opslag i opgange
  • at du som arrangør har ansvaret at sikre, at rummet efterlades i samme stand og opsætning som ved modtagelsen. Der er ryddet op, service er vasket op og sat på plads, skraldespande tømt.


Betingelser for private arrangementer

Ved private arrangementer gælder følgende:

  • Borde stilles som ved modtagelsen, det vil sige 5 borde på række med tilhørende stole. Øvrige borde foldes sammen, stilles langs væggen og overskydende stole stables i hjørnet
  • Rummet rengøres efter brug af professionelle, dog skal det stadig efterlades opryddet, gulvet fejet i fornødent omfang, service vasket op og sat på plads, skraldespande tømt (sorteret affald skal i molokkerne, restaffald i skakten, i 15 l poser) og generelt i samme stand med samme bordopstilling, som ved modtagelse
  • Husk at medbringe viskestykker, karklude, opvasketabs samt gæstehåndklæder til toiletterne


Pris og vilkår for multirummet

  • Pris: 700 kr. pr. dag inkl. rengøring (dog gratis ved Myrholm arrangementer)
  • Betal straks efter booking via Mobilepay Shop 894000 (skriv som reference dato for booking og navn på person der har booket) ved booking og der er ikke mulighed for refundering
  • Der kan bookes max. 2 sammenhængende dage
  • Hvis det ønskes og det er ledigt kan rummet lejes til dagen før til opstilling for 300 kr. 
  • Check-ind tidligst kl. 11.00 og check-ud senest kl. 24.00 (rummet kan lejes til dagen efter til oprydning. Her skal nøglen afleveres senest kl. 14).  Din nøgle virker IKKE før check-in og heller IKKE efter check-ud tid
  • Lokalet må ikke benyttes efter kl. 24.00
  • Efter kl. 22.00 skal gæster opholde sig indenfor, og vinduer/døre skal være lukket og evt. musik dæmpes 
  • Der må ikke overnattes i Multirummet