Sorte brikker
For at komme ind ad hoveddøre og døre i kælderen skal man benytte en sort brik/chip. Alle sorte brikker er tilknyttet en lejlighed. Du kan bestille ekstra sorte brikker hos viceværten.
Hoveddøre og kælderport
Låsene i hoveddørene til alle opgange og porten til kælderen har automatisk lås, som lyser rødt standard. Når man holder den sorte brik på låsen, lyser den grønt og døren låses op, hvis man har adgang. Det tager typisk lige et par sekunder, så selvom der kommer en lyd fra døren, så afvent lyden forsvinder, før man kan skubbe den op.
Elevatorer
I elevatorerne i opgangene 21, 23 og 25 kan man bruge sin sorte brik til at komme til øverste etage, hvis man ellers bor på denne. Hvis du bor på andre etager, behøver du i lighed med alle de andre elevatorer IKKE at køre din brik henover læseren for at få elevatoren til at køre.
Modsat hoveddøre til opgange der automatisk åbner, er kælderdøre manuelle. Indtil man finder ud af hvordan de fungerer kan de godt drille lidt. Det nemmeste er at gøre følgende:
1. Drej på låsen indtil den lyser rødt
2. Sæt din sort brik på låsen og afvent den lyser grønt
3. Når den lyser grønt drejer du låsen og døren kan åbnes
De sorte brikker styrer også adgang til andre rum, bl.a. multifunktionsrum og beboerhotel. Se sider om lokalebooking for information om dette.
Sorte brikker, som ikke benyttes
Hvis du ikke benytter dine sorte brikker, vil de blive registreret som mistet og vil ikke fungere. Du skal mindst hvert 2. år bruge din sorte brik, da den ellers mister sin funktion.
Mistede sorte brikker eller brikker, som ikke virker
Kontakt viceværten hvis du har mistet en eller flere af dine sorte brikker. Brikker kan også miste deres rettigheder. Så kan man prøve at konfigurere dem igen og få dem til at virke – måske. Alternativet er at bestille en ny og smide den nuværende ud, husk så også at meddele viceværten nummeret på brikken, så vi kan få den slettet i adgangs-systemet.
Fysiske nøgler til lejligheder, postkasser og kælderrum
Nøglen til din hoveddør er den samme som til postkassen og til dit kælderrum. Det er en systemnøgle, som du kun kan få lavet kopier ved henvendelsen til viceværten.
Mistede nøgler
Hvis du har mistet en fysisk nøgle bør du omstille alle dine låse hvilket kræver besøg af en låsesmed. Kontakt også Sikret for tilbud på dette.
Hvis du mister en sort brik, skal det rapporteres til viceværten, som kan spærre den sorte brik. Hvis du finder den igen, kan vi også genaktivere den, så det er bedre at spærre for en sikkerheds skyld.
Kreditkort til let parkeringskælder adgang
Alle P-plads ejere har modtaget ét kort til automatisk åbning af porten, når man nærmer sig denne, dels indefra og dels udefra. Kortet har størrelse som et kreditkort og der fulgte en plasticholder med, så man kan montere det i bilruden. De to dele sættes sammen og kan så monteres i forruden, se billeder af dem herunder:
P-kort placering i bilen
Selve kreditkortet fastgøres typisk lige ved siden af bakspejlet på højre side. På biler med varmetråde kan man variere monteringen ved at sætte læseren forneden ude ved højre fordør eller midt i forruden, hvis bakspejl placeringen ikke er stabil. Eller et andet sted, hvor varmetrådene ikke dækker.
Modtageren på væggen ved rampen til nedkørslen ”peger” mod bilerne i et begrænset område, det virker fint for langt de fleste. Hvis man tager et p-kort tæt på online læseren i venstre side, så reagerer læseren ikke helt så godt. Hvis man bevæger kortet længere ind mod midten af rampen, så virker det fint.
Forslag, som kan prøves:
– Kør bilen ind lidt længere inde i højre side af rampen i stedet for midten eller til venstre
– Stop med fordøren ud for onlinelæseren til venstre
– Placér kortet et andet sted som beskrevet herover
Der er registreret køretøjs-modeller med meget tykke forruder, f.eks. forskellige modeller fra Mercedes. Du er nødt til at åbne soltaget eller side-vinduet for at manuelt at aktivere porten let med p-kortet. Det kan også hjælpe, hvis man holder et kort øjeblik helt foran porten, så genkendes også igennem nogle forruder, f.eks. Mercedes-Benz EQE SUV virker på denne måde.
Køb af ekstra P-kort
Beboere kan købe ekstra parkerings-kort til 150 kr. pr. styk inkl. den viste kortholder. Hvis man som cyklist har kortet siddende i en brystlomme kan man typisk få det til at virke på en let måde, uden at skulle have kortet helt op. Det kan lette adgangen for cyklister. Man kan også have flere biler, man gerne vil have let adgang til p-kælderen med.
Kontakt viceværten med information om din adresse og p-plads nummer hvis du ønsker et ekstra kort. Betaling foregår via den månedlige betalingsservice fra Cobblestone.
Problemer med sorte brikker eller kreditkort til kælderport
Har du problemer med de sorte brikker eller kreditkortene til porten, så kontakt viceværten